logo
Loyalitet

Brug andet end bonus og rabat som belønning til dine kunder

Alle vil selvfølgelig gerne have rabat og bonus, men især hvis du sælger varer med lav købsfrekvens, er det vigtigt at tænke i andre belønningsformer. Og selv en kundeklub kan godt fungere helt uden optjening af bonus eller rabat.

Brug andet end bonus og rabat som belønning til dine kunder

16. maj 2025

Mine to vigtigste pointer med denne artikel er:

  1. Det kan sagtens lade sig gøre at drive en effektiv kundeklub helt uden, at kunderne optjener bonus eller rabat via en fast model, der er kommunikeret til dem på forhånd.

  2. Jo lavere købsfrekvens dine kunder har, desto vigtigere er det at arbejde med andre belønningsformer end bonus og rabat.

Her er nogle eksempler på måder, du kan belønne dine kunder på:

Hvis du arbejder med events, kan både små og store arrangementer være relevante. Det vigtigste er, at de hænger godt sammen med dit brand – og gerne giver dine kunder mulighed for at møde dine medarbejdere og mærke virksomhedens personlighed.

En anden stor fordel ved disse belønningsformer er, at de giver dig noget andet end produkter og priser at kommunikere om.

Det skaber engagement hos både kunder og kundeemner, når ikke al kommunikation handler om salg. Og hvis du bruger events og konkurrencer klogt, så kan de alligevel øge kendskabet til hele virksomheden – inkl. produkter og services.

Tre konkrete eksempler på virksomheder, der bruger andre belønningsformer:

HiFi Klubben

Allerede ved tilmelding tilbyder de andre belønningsformer end rabat:

De inviterer løbende til events i deres butikker – kun for medlemmer. Vi arbejder ikke for HiFi Klubben, men mit indtryk er, at pladserne til deres events bliver booket hurtigt.

Normal

Der er ingen faste fordele ved tilmelding til Normals nyhedsbrev eller app. Belønningen består i, at man hver uge kan spille spil og deltage i konkurrencer.

Præmierne er der til gengæld masser af – og når du vinder, skal præmien hentes i en fysisk butik.

Small Danish Hotels

Small Danish Hotels er en frivillig kæde med 70 individuelt ejede hoteller. De driver gæsteklubben Benefits, hvor medlemmer optjener bonuspoint på køb af ophold.

Men: De fleste tilmeldinger kommer via en simpel konkurrence, hvor der hver måned udtrækkes en vinder af et ophold til en værdi af 1.500 kr.

Den samme konkurrence bruges i pop-ups på hjemmesiden og i LeadAds – og det virker!

Brug købsdata til at styrke relationen.

En af de største fordele ved en kundeklub er, at du får adgang til at se og analysere, hvem der køber hvad hos dig – forudsat at kunderne har givet samtykke til, at du må bruge deres data.

Alligevel ser jeg ofte virksomheder, der udelukkende bruger købsdata til generelle salgsanalyser. Det er selvfølgelig nyttigt – men det er ikke nok, hvis du vil styrke din relation til den enkelte kunde.

Her er tre enkle måder, du kan bruge købsdata mere målrettet:

Loyalitet handler ikke kun om point og rabatter. Det handler om relevans, timing og oplevelse. Og her er dine data og din kreativitet de vigtigste værktøjer.

Relateret viden