logo
Email marketing

Jo flere nyhedsbreve, jo bedre ... eller hvad?

En central overvejelse i email marketing: Hvor ofte bør jeg sende nyhedsbreve? Nogle er tilbageholdende af frygt for afmeldinger. Andre skruer op i håb om øget salg.

Jo flere nyhedsbreve, jo bedre ... eller hvad?

3. december 2025

I artiklen her har vi samlet vores erfaringer med, hvordan du finder en passende frekvens for dit nyhedsbrev, der både skaber resultater og samtidig tager hensyn til dem, der modtager dine mails. 

Mange modtagere trives med jævnlig kontakt – på én betingelse

Når kommunikationen giver mening for modtageren, har en højere frekvens positiv effekt. Det skyldes, at indholdet først og fremmest bliver vurderet ud fra relevans – ikke antal. Mange vil være glade for at høre fra dig (også oftere end du måske tror), så længe dit indhold vækker interesse hos dem personligt. Hvis du derudover formår at skrue op og ned for frekvensen i takt med, at du bliver klogere på modtagerens adfærd og præferencer, bliver du ikke opfattet som påtrængende.

Så udover ”Hvor ofte bør jeg sende nyhedsbreve?” kunne du måske spørge dig selv:

 

Lad dine systemer arbejde for dig

Intelligent automatisering kan være en hjælp, når du vil tilpasse frekvensen til den enkelte. Det kan sættes op på to måder:

I praksis er det vores oplevelse, at en kombination fungerer hensigtsmæssigt. Hvor systemet håndterer det tekniske, mens du sikrer relevansen i indholdet og stadig er i berøring med brugeroplevelsen.

 

Får du for mange afmeldinger?

Afmeldinger er en naturlig del af email marketing. Det er ikke ualmindeligt med en afmeldingsrate på mellem 0,1 og 0,5 % af modtagerne, hver gang du sender en mail, så det kan altså koste 100-500 afmeldinger, hver gang du sender 100.000 mails.

Efter et år er typisk ca. 20 % af dine modtagere ikke længere er aktive – enten fordi de afmelder sig, eller fordi de holder op med at åbne mails. Derfor er det vores anbefaling, at du løbende rydder op i dine inaktive modtagere. Hvis du ikke gør det, kan du risikere, at dine mails ender i spam, ikke bare hos de inaktive, men helt generelt.

 

Vores model til håndtering af inaktive modtagere

Baseret på hvad vi tidligere har set virke, foreslår vi denne løsning på en høj afmeldingsrate:

  1. Nedsæt frekvensen af mails til de inaktive modtagere.

  2. Til dem, der stadig ikke reagerer, igangsætter du et genaktiveringsflow, hvor indholdet skiller sig ud fra de mails, du plejer at sende.

  3. Slet de modtagere, der fortsat ikke reagerer.

Denne model viser både hensyn for modtageren og hjælper dig til at bevare en sund mailingliste.

Hvornår skal du slette inaktive modtagere fra din mailingliste?

 

Tre tips til den rette mail-frekvens

Vores erfaringer om, hvor ofte du bør sende nyhedsbreve, kan koges ned til tre overordnede anbefalinger:

Svaret på spørgsmålet ”Hvor ofte bør jeg sende nyhedsbreve?” er individuelt, og det handler i sidste ende om balance – mellem rytme og relevans. Finder du den, giver nyhedsbrevet værdi for både modtager og afsender.

Relateret viden