Mobilkommunikation har i mange år været præget af én enkel, direkte og stabil kanal: SMS. Men i takt med udviklingen i vores digitale vaner kommer nye forventninger til virksomheders kommunikation.

27. marts 2026
Det rejser et naturligt spørgsmål: Er SMS stadig nok, som vi kender det, eller kan vi udnytte kanalen på en anden måde til bedre at imødekomme vores digitale virkelighed?
Hos Yulsn oplever vi, at flere begynder at stille netop det spørgsmål. Og her kan RCS blive relevant.
RCS står for Rich Communication Services og er kort sagt en videreudvikling af SMS. Men hvor SMS er tekstbaseret, åbner RCS for at gøre beskeder visuelle, interaktive og mere dialogbaserede.
En RCS-besked kan fx indeholde:
billeder eller video
klikbare knapper
flere valg i en karrusel
mulighed for at svare direkte i samme flow
Det hele foregår stadig i modtagerens beskedapp. Der er altså ikke tale om endnu en kanal, der kræver download – men en udvikling af en kanal, vi allerede bruger.
En anden væsentlig nyskabelse med RCS er, at afsenderen SKAL være valideret af teleselkabet for at kunne sende RCS-beskeder. Det giver modtagerne en langt større sikkerhed for at de kan stole på, hvem der er afsender end det er tilfældet med SMS.
Nu kan det være fristende at anskue RCS som “det nye SMS”. Men i vores erfaring giver det mere mening at betragte det som et supplement.
SMS har stadig nogle styrker, der er svære at erstatte: en høj leveringssikkerhed, bred dækning og enkelheden. Hvor RCS kan noget andet. Det skaber mulighed for:
mere kontekst i beskeden
tydeligere visuel kommunikation
en mere flydende dialog
Spørgsmålet, som vi ser det, er derfor ikke nødvendigvis, om RCS erstatter SMS, men måske nærmere, hvornår det giver mening at bruge det ene frem for det andet.
Hos Yulsn arbejder vi allerede med RCS-kampagneopsætninger.
En kampagne kunne fx være en produktlancering, hvor modtageren har mulighed for at handle direkte i beskeden. Du kunne også bruge formatet til serviceflows med aftalepåmindelser, der reducerer friktion og ineffektivitet. Eller som en del af din kundedialog, hvor RCS fungerer som et light chatinterface i beskedappen. Mulighederne er mange.
Her er et par eksempler på flow-typer, du kan lave:

Noget, der hurtigt er blevet klart for os i arbejdet med RCS, er, at formatet gør kommunikationen mere tydelig. Og det er uden tvivl en fordel, men det kommer også med krav.
Med RCS kan virksomheder helt sikkert få lettere ved at skabe engagement. Men vores erfaring siger os, at kvaliteten af deres indhold bliver afgørende - for, om kommunikationen vil opleves mere som værdi end som støj. For når det bliver nemmere at interagere (i form af at klikke, vælge og svare), så bliver det også tydeligere, hvis budskabet ikke er relevant.
Og relevans er nøglen til relationen.
RCS er allerede udbredt internationalt, men i Danmark er det i skrivende stund stadig kun muligt at sende til Android-enheder med teleselskabet 3.
For Yulsn betyder det, at vi lige nu primært arbejder med testopsætninger, pilotkampagner og udvalgte målgrupper – og SMS som fallback, så beskederne med sikkerhed når frem.
RCS kommer sandsynligvis ikke som et stort skifte fra den ene dag til den anden. Nok nærmere som en gradvis bevægelse - mod mere visuelle formater, dialog og oplevelsesdrevet kommunikation.
Det handler både om, hvornår teknologien er klar, men også hvornår virksomhedernes kommunikation er moden til at sikre den konsistente kvalitet, det kræver.
Hvad betyder det så for dig?
Det kan give mening for nogle at begynde at teste RCS nu, særligt hvis du allerede
arbejder aktivt med SMS
har styr på permissions
tænker i flows og kunderejser
Om ikke andet kan det til en start handle om at lære formatet at kende – og få et bedre grundlag for at vurdere, hvorvidt RCS kan give værdi i relationen med dine kunder.
Vi er naturligvis klar til at hjælpe med at vurdere, hvorvidt RCS giver mening i dit setup; vi kan varetage selve kampagneopsætningen og koble RCS sammen med dine eksisterende flows.
Er du nysgerrig på, hvordan RCS konkret kan bruges i din kommunikation? Sig endelig til - så tager vi hellere end gerne en snak.