Spring til hovedindhold

Hvis der er lavthængende frugter i marketing, hvorfor er de så ikke plukket endnu?

Nogle marketingafdelinger føler, at de knap nok har tid til at samle de bedste nedfaldne frugter op. Så hvornår giver det mening, at tale om lavthængende frugter i marketing?

 

Mulighederne indenfor marketing er næsten uudtømmelige, så selv de største organisationer har ikke ressourcer til at udnytte alle mulighederne

Spørger man konsulenter til råds, så er der næsten helt sikkert mange "lavthængende frugter" indenfor enhver specialdiciplin.

Det er fristende bare at sortere efter, hvilke indsatser, der hurtigst muligt giver størst muligt værdi.

Men der er også en risiko for, at komme til at bruge det meste af tiden på at plukke lavthængende frugter.

Hvis du kender den fornemmelse, så kender du måske også udfordringen ved, at det ofte ikke er dig selv, der bevidst beslutter, hvilke frugter der skal plukkes.

Beslutningerne kommer ofte fra andre i organisationen, fra eksterne konsulenter eller – i bedste fald – fra din egen mavefornemmelse og interesse.

Er lavthængende frugter i marketing værd at plukke?

Jeg synes faktisk lavthængende frugter er et udmærket begreb

Og jeg synes, det giver mening at finde dem, prioritere de bedste, plukke dem - og så komme videre.

Hvis virksomheden har brug for hurtige resultater, så er du nødt til at forholde dig til det, når du prioritér. Men lad være med at bruge de kortsigtede gevinster som det eneste kriterie for din prioritering.

Hvis det ikke er tilfældet, synes jeg afgjort, du skal starte med de indsatser, der skaber mest værdi på længere sigt, uanset om de hænger lavt eller ej. Mange vil misunde dig muligheden for at tænke langsigtet.

Her er lidt idéer til hvad du kan prioritere efter - men rækkefølgen afhænger af din konkrete situation:

Indsatser, der automatiserer eller uddelegerer manuelle processer – så du frigiver tid til vigtigere opgaver.

Indsatser, der bringer dig tættere på dit mål – så du sikrer, at de små skridt faktisk fører dig i den rigtige retning.

Indsatser, der gør din chef glad – så du får mere frihed til selv at prioritere fremover.

Indsatser, der giver de bedste resultater – start med det, der skaber både kortsigtet og langsigtet værdi.

Hvis du arbejder med email marketing eller loyalitetsprogrammer, og vil have idéer til, hvordan du kan automatisere rutineopgaver og effektivisere arbejdsprocesser, så er jeg altid klar med uforpligtende råd og sparring.

Vil du have inspiration til arbejdet 1-2 gange om måneden, så tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få inspiration direkte i indbakken:

Torben Rasmussen

Direktør, partner