En central overvejelse i email marketing: Hvor ofte bør jeg sende nyhedsbreve? Nogle er tilbageholdende af frygt for afmeldinger. Andre skruer op i håb om øget salg.
I artiklen her har vi samlet vores erfaringer med, hvordan du finder en passende frekvens for dit nyhedsbrev, der både skaber resultater og samtidig tager hensyn til dem, der modtager dine mails.

Mange modtagere trives med jævnlig kontakt – på én betingelse
Når kommunikationen giver mening for modtageren, har en højere frekvens positiv effekt. Det skyldes, at indholdet først og fremmest bliver vurderet ud fra relevans – ikke antal. Mange vil være glade for at høre fra dig (også oftere end du måske tror), så længe dit indhold vækker interesse hos dem personligt. Hvis du derudover formår at skrue op og ned for frekvensen i takt med, at du bliver klogere på modtagerens adfærd og præferencer, bliver du ikke opfattet som påtrængende.
Så udover ”Hvor ofte bør jeg sende nyhedsbreve?” kunne du måske spørge dig selv:
- ”Hvad ved jeg egentlig om min modtager?”
- ”Hvad skal min modtager have ud af kommunikationen?”
- ”Hvor ofte har jeg reelt noget relevant at fortælle?”
Lad dine systemer arbejde for dig
Intelligent automatisering kan være en hjælp, når du vil tilpasse frekvensen til den enkelte. Det kan sættes op på to måder:
- Systemet justerer tempoet ud fra modtagerens adfærd
- Modtageren får mulighed for selv at justere frekvensen
I praksis er det vores oplevelse, at en kombination fungerer hensigtsmæssigt. Hvor systemet håndterer det tekniske, mens du sikrer relevansen i indholdet og stadig er i berøring med brugeroplevelsen.
Læs også: En afmelding er ikke nødvendigvis et farvel – om hvordan Small Danish Hotels reddede 20 % af alle afmeldinger ved hjælp af én knap.
Får du for mange afmeldinger?
Afmeldinger er en naturlig del af email marketing. Det er ikke ualmindeligt med en afmeldingsrate på mellem 0,1 og 0,5 % af modtagerne, hver gang du sender en mail, så det kan altså koste 100-500 afmeldinger, hver gang du sender 100.000 mails.
Efter et år er typisk ca. 20 % af dine modtagere ikke længere er aktive – enten fordi de afmelder sig, eller fordi de holder op med at åbne mails. Derfor er det vores anbefaling, at du løbende rydder op i dine inaktive modtagere. Hvis du ikke gør det, kan du risikere, at dine mails ender i spam, ikke bare hos de inaktive, men helt generelt.
Vores model til håndtering af inaktive modtagere
Baseret på hvad vi tidligere har set virke, foreslår vi denne løsning på en høj afmeldingsrate:
- Nedsæt frekvensen af mails til de inaktive modtagere.
- Til dem, der stadig ikke reagerer, igangsætter du et genaktiveringsflow, hvor indholdet skiller sig ud fra de mails, du plejer at sende.
- Slet de modtagere, der fortsat ikke reagerer.
Denne model viser både hensyn for modtageren og hjælper dig til at bevare en sund mailingliste.
Læs også: Hvornår skal du slette inaktive modtagere fra din mailingliste? – og få svar på, hvilke modtagere du bør give en ekstra chance.

Tre tips til den rette mail-frekvens
Vores erfaringer om, hvor ofte du bør sende nyhedsbreve, kan koges ned til tre overordnede anbefalinger:
- Jo mere relevant, des mere frekvent. Når modtageren får indhold, der giver mening for dem, bliver rytmen ikke oplevet som belastende, og de vil acceptere flere mails uden at afmelde sig.
- Skru op og ned i takt med modtagerens signaler. Når du ser eller forventer, at interessen er høj, kan du sende oftere. For modtagere, der er tæt på at købe noget, kan en højere frekvens give god værdi. Skru ned for frekvensen, når du ser det modsatte.
- Ryd op i din database løbende. Det giver dig et klarere billede af, hvor mange nye tilmeldinger du skal bruge – og beskytter dit omdømme hos mailudbydere.
Svaret på spørgsmålet ”Hvor ofte bør jeg sende nyhedsbreve?” er individuelt, og det handler i sidste ende om balance – mellem rytme og relevans. Finder du den, giver nyhedsbrevet værdi for både modtager og afsender.
Vil du have flere indspark til din email marketing?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspiration direkte i indbakken 1-2 gange om måneden:
