Spring til hovedindhold

9. SEPTEMBER 2024 | VISITAARHUS

VisitAarhus fik helt nye muligheder for automatisering ved at skifte til Yulsn

Med Yulsn Marketing Cloud har VisitAarhus fået mulighed for at bearbejde og anvende indhold fra forskellige kilder på tværs af kanaler, både automatisk og manuelt.

 

VisitAarhus er Aarhusregionens officielle turistorganisation, og dækker over storbyen Aarhus samt de omkringliggende byer og områder Djursland, Favrskov, Silkeborg, Randers og Viborg. 

VisitAarhus har 45 specialiserede medarbejdere, som har til opgave at medvirke til at udvikle turismen, markedsføre de 7 kommuner som rejsemål for ferie- og erhvervsturister samt bidrage til, at turismen i området skaber resultater lokalt, regionalt og nationalt.

Blandt de 45 medarbejdere er der én person med ansvar for email marketing rettet mod private.

Med over 3.000 "produkter" i regionen, der skal markedsføres, et stort antal løbende events, over 400 partnervirksomheder og 2.000 frivillige, så er der nok at kommunikere om.

Det skal også lige siges, at der pt. kommunikeres på dansk, engelsk og tysk.

Da VisitAarhus besluttede at skifte til Yulsn Marketing Cloud blev samarbejdet startet med 3 konkrete projekter:

  1. Udvikling af et nyt dynamisk kampagnesite, der ved besvarelse af nogle få spørgsmål kan anbefale relevante oplevelser i regionen til de turister, der benytter sitet.
  2. Etablering af et automatisk ugentligt nyhedsbrev til markedsføring af aktuelle events i regionen skulle etableres.
  3. Ombygning og relancering af 5 engelske mailflows, med over 50 individuelle mails, hvor såvel indhold som regler i højere grad skal være dynamisk.

Grundlaget for alle 3 løsninger er at alt indhold til både kampagnesite og mails samles i den relationelle database, der følger med en Yulsn Marketing Cloud løsning.

Med denne løsning er det muligt både at bearbejde indholdet, og at bruge det samlede og bearbejdede indhold på tværs af både mails, kampagnesite, og senere andre kanaler også.

Discover Aarhus regionen

Discover - dynamisk kampagnesite målrettet udenlandske turister

Når VisitAarhus laver online kampagner, så er den tid de besøgende fra kampagnerne bruger på websitet et af de vigtige nøgletal til måling af kampagnernes effekt..

Det dynamiske kampagnesite har vist sig rigtig effektivt til netop at opnå et højt engagement fra de besøgende. På sitet svarer de besøgende på nogle få spørgsmål omkring deres konkrete ønsker, og får derefter vist de oplevelser, som bedst muligt matcher ønskerne.

For at gøre dette på en måde, som både giver relevante resultater for den besøgende, og samtidig tilfredsstiller ønsker og behov hos de mange forskellige interessenter i hele regionen, så er der tilføjet et ekstra lag af metadata til de oplysninger, som i forvejen anvendes på websitet.

De nye metadata handler dels om prioritering af oplevelser fra de forskellige dele af regionen, og dels om en forsimpling af kategoriseringen, så nogle af kategorierne fra websitet er slået sammen i nye kategorier, der gør det lettere for den besøgende at vælge.

I forbindelse med design og udvikling, er der lavet brugertest, som har medvirket til den færdige udformning, og de kategorier man kan vælge imellem. Sitet er designet og udviklet af Heyday i Aarhus, i tæt samarbejde med medarbejderne fra VisitAarhus. Yulsn Marketing Cloud er backend for alt indhold og opsamling af brugerdata.

Løsningen hostes på VisitAarhus' konto i Yulsn Marketing Cloud, og adfærdsdata opsamles med serversite tracking via Matomo, som også hostes sammen med kontoen i Yulsn.

Du kan selv se og prøve sitet på discover.visitaarhus.com.

Lige nu anvendes sitet kun som målrettet kampagnesite på engelsk, men flere sprog og funktionaliteter kan let tilføjes, så flere anvendelsesområder er allerede på tegnebrættet.

VisitAarhus eventkalender tilmelding

Ugentligt nyhedsbrev med aktuelle events

Grundlaget for det automatiserede nyhedsbrev er at data om events fra VisitAarhus (GuideDanmark) og data fra Kultunaut matches, så der er skabt et datagrundlag bestående af unikke events i regionen.

Hertil kommer så en række regler for:

  • Personlige subjectlines
  • Hvilke events, der fremhæves i de enkelte mails, så events fra hele regionen tilgodeses.
  • Hvor mange events, der vises i hver kategori - afhængigt af de valgte interesser.
  • Timing og prioritering af hvornår events vises i forhold til hvornår de er aktuelle - herunder også events der løber over længere tid.
  • At undgå samme begivenhed til samme modtager flere uger i træk.

Endelig er der kælet for de visuelle detaljer ved at vise datoer og bynavn som en del af det billede, der hører til de enkelte events i selve mailen.

Du kan selv tilmelde dig og opleve nyhedsbrevet her.

VisitAarhus.com forsidebillede

Ombygning af 5 engelske mailflows med mere dynamisk indhold, og genbrug på tværs af mails

Det første der var vigtigt for VisitAarhus var at forbedre aktualiteten i alle mails, samtidig med at arbejdet med at vedligeholde indholdet til de forskellige mails skulle minimeres.

Også til dette projekt var grundlaget, at al indhold fra VisitAarhus (GuideDanmark) automatisk opdateres i VisitAarhus' relationelle database i Yulsn Marketing Cloud.

Dertil er tilføjet ekstra tabeller med mailspecifikt indhold og metadata, yderligere kategorisering og prioritering.

Der er opsat nye emailskabeloner, som automatisk viser indholdet som det ønskes i de definerede moduler til mailen.

I den tidligere løsning kunne hver person kun tilhøre ét livsstilssegment, hvilket gav en del begrænsninger i kommunikationen. Den nye løsning er lavet, så hver person godt kan have tværgående interesser, og dermed modtage mere relevant kommunikation.

Der er meget genbrug af indhold på tværs af de forskellige flows, så det er en stor lettelse for arbejdet med vedligeholdelse at indholdet nu kun skal opdateres ét sted.

Du kan selv tilmelde dig og se de engelske mails via pop-ups på  visitaarhus.com.

De tre konkrete projekter er bare begyndelsen på en helt ny og mere effektiv måde, som VisitAarhus kan arbejde med deres indhold på.

Udnyttelsen af AI til bearbejdning og tilpasning af indhold til forskellige målgrupper og situationer, er noget af det der står højt på listen hos VisitAarhus - og som uden videre kan implementeres i deres set-up hos Yulsn, med direkte integration til de ønskede AI-modeller.

Vil du høre mere om, hvad Yulsn kan gøre for dig?

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak. Tag direkte fat i direktør Torben Rasmussen på tr@yulsn.com eller 20 14 40 56. Du kan også altid ringe på hovednummeret 21 37 25 85 eller skrive til info@yulsn.com.

Se vores  medarbejdere her.

Torben Rasmussen

Direktør, partner

 

Book en demo af Yulsn Marketing Cloud

Er du interesseret i at få mere ud af din marketingsoftware, eller kigger du efter en ny platform, så lad os give dig en kort gennemgang af mulighederne med Yulsn Marketing Cloud - og med os som samarbejdspartner.