Vi skifter navn på både virksomheden og vores online platform til marketing automation, email marketing, loyalitetsprogrammer samt spil og konkurrencer.

 

Juhlsen startede som relationsbureau i 2010, med CVR-nummer fra selskabet, der stiftede Atteno A/S i 1999. I 2014 lancerede vi den første udgave af vores standard Software As A Service (SAAS) løsning til marketing automation, email marketing, loyalitetsprogrammer og online spil / konkurrencer.

Ved lanceringen var Salling Group vores første kunde på løsningen, da det var deres ønske om at udvide den custom-løsning, som Bilka havde brugt de seneste 3 år, til også at blive anvendt til Netto i 5 lande, samt til føtex, Salling og Carls Jr.

Udviklingen i både features og kunder på platformen er gået rigtig godt, og vi er nu klar til at henvende os til flere kunder – derfor skifter vi navn nu…

Siden lanceringen i 2014 har vi haft travlt med at udvikle platformen, og levere til de nye kunder, der er kommet til os gennem netværket. Derfor har vi ikke haft tid til at markedsføre os selv endnu.

Blandt vores gode kunder, der anvender større eller mindre dele af vores platform er i dag:

  • Salling Group

  • TravelCo Nordic (Bravo Tours, SunTours og deres søsterselskaber i Skandinavien).

  • Silvan

  • JYSK

  • Middelfart Sparekasse

  • Cryos International

  • Holm & Halby

  • FBG Medier

  • Ønskebørn

  • Folkeferie

  • teenstyle.dk

  • POMPdeLUX

  • og mange flere…

… omkring 50 danske virksomheder og deres udenlandske datter / søsterselskaber anvender vores løsninger.

Vores fokus er at skabe ekstraordinære resultater for vores kunder via løsninger og services, hvor vores egen platform indgår i vores samlede leverance. Det kommer vores kommunikation fremover også til at afspejle

Det betyder, at vi fremover også i vores kommunikation og dialog med vores kunder, fremtræder som den SAAS virksomhed, vi har udviklet os til, i stedet for et bureau som vi var i starten.

Vi adskiller os dog på tre væsentlige punkter fra de fleste SAAS virksomheder i vores branche:

  1. Vi ønsker IKKE at få tusindvis af kunder på kort tid! Vores mål de kommende 2-3 år er ca. 250 kunder i alt.

  2. Vi ønsker at hjælpe vores kunder med at få deres samlede “stack” af marketingsoftware til at spille sammen – uden at tvinge dem til at bruge vores løsning til alt.

  3. De tekniske muligheder i vores platform er på niveau med (og på nogle områder bedre end) “enterprise-løsningerne” – men prisniveauet er meget tættere på “low-end-løsningerne”

Hvilke virksomheder passer så til YULSN-platformen?

Virksomheder, der vil bruge YULSN-platformen til marketing automation, e-mail- og sms-marketing eller loyalitetsprogrammer bør kunne sige ja til nedenstående udsagn:

  • Mindst 10.000 kontakter, der skal kommunikeres løbende med – jo flere kontakter, des stærkere er vi.

  • Ønske om mere end bare masseudsendelse af nyhedsbreve – jo mere avancerede ønsker, des stærkere er vi.

  • Ønske om ikke bare at have teknisk support, men også en aktiv sparringspartner, der bidrager til at skabe resultater.

  • Ønsker at holde data indenfor EU, og stiller store krav til sikkerhed.

Virksomheder, der vil bruge YULSN-platformen til gamification – altså online spil og konkurrencer bør kunne sige ja til nedenstående udsagn:

  • Ønsker at lave aktiviteter med mindst 5.000 deltagere – jo flere deltagere, des stærkere er vi.

  • Ønsker at lave aktiviteter, der skiller sig ud fra mængden – jo flere special-ønsker, des stærkere er vi.

  • Ønsker hjælp til teknisk opsætning og integration med andre systemer.

  • Ønsker sparring til aktiviteterne, så resultaterne optimeres indenfor budgettet.

  • Ønsker at holde data indenfor EU, og stiller store krav til sikkerhed.

Vil du høre mere om, hvad Yulsn kan gøre for dig?

Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak på tlf. 21 37 25 85 eller info@yulsn.com. Eller kontakt en af vores medarbejdere direkte.

Torben Rasmussen
Torben Rasmussen
Direktør, stifter