Spring til hovedindhold

14. februar 2023

Email Marketing Tip # 5 af 10

Gør det interessant for dine modtagere at give dig den viden du har brug for

 

Dine modtagere er som regel ret ligeglade med din virksomhed og produkter!

De er til gengæld interesserede i hvordan din virksomhed og produkter kan gøre deres liv bedre, lettere, sjovere, mere meningsfyldt eller noget helt andet..

Email Marketing Tip nr. 5 - Gør det interessant for dine modtagere at give dig den viden du har brug for.

Så hvad kan gøre det interessant for dine modtagere at give dig oplysninger, som du efterfølgende kan bruge til at levere mere relevant indhold til dem?

  • Fortæl dem, hvad de selv får ud af at give dig oplysninger.
  • Start simpelt og leverer værdi tilbage med det samme.
  • Brug gamification.
  • Gør det let at svare.

I nogle tilfælde kan du slå flere fluer med ét smæk - her er et godt eksempel på det:

Small Danish Hotels ville gerne i gang med at sende flere målrettede mails, baseret på modtagernes interesse i forskellige kategorier af ophold. Desuden ville de i gang med en målrettet indsats overfor erhvervskunder.

De har hvert år en oline julekalender, hvor deltagerne kan optjene lodder til konkurrencen om julekalenderens hovedpræmie hver gang de åbner dagens låge og er med i dagens quiz.

Fra den 8-24. december tilføjede de et kort spørgeskema til deres julekalender, hvor deltagerne kunne optjene ekstra lodder til hovedpræmie-konkurrencen ved at svare på hvilke typer af ophold, de har interesse i, samt om de har erhvervsmæssige hotelovernatninger.

Inden julekalenderen var overstået havde ca. 70% af deltagerne (ca. 20.000 i alt) svaret på det korte spørgeskema.

Det samme spørgeskema er efterfølgende blevet en fast del af velkomstflowet til nye tilmeldte.

Nye der tilmelder sig deltager i en månedlig konkurrence om et gavekort til en værdi af 1.500 kr. De der svarer på spørgeskemaet i velkomstmailen belønnes med 5 ekstra lodder i næste måneds konkurrence.

Ca. 33% af de nye tilmeldte svarer på spørgeskemaet.

Brug også løsningen med at lade modtageren klikke på et link i en mail for at tilkendegive interesse, og så gem den relevante data baseret på deres klik.

Et konkret eksempel på den anvendelse kan være at du i en kampagneperiode gerne vil sende nogle ekstra mails til dine modtagere, men du er nervøs for om for mange vil afmelde sig, hvis de pludselig får ekstra kampagnemails.

Desuden kan det være, at du vil sende kampagnemails om forskellige varekategorier.

Et par dage før du vil sende de ekstra kampagnemails, kan du lave en mail til alle, hvor du fortæller om kampagnen og de ekstra mails.

I den mail kan du lave et link for hver af de varekategorier, du vil sende ekstra mails om.

Du kan så bede dine modtagere om at klikke på et eller flere af dine links til varekategorier, for at få de ekstra kampagnemails.

Responsen afhænger selvfølgelig af, hvor attraktive dine kampagner er, men det du kan være sikker på er at de der klikker på et eller flere links for at få dine kampagnemails, de vil vente spændt på dine kampagnemails, som vil få en ekstraordinær stor åbningsrate.

Der er rigtig mange andre måder, du kan få en dialog med dine modtagere. Hvis du aldrig har gjort det før, så kan det godt være at dine modtagere lige skal vænne sig til det. Det er også meget tænkeligt at det kræver nogle forsøg før du selv finder ud af, hvad der kan få netop dine modtagere til at reagere på din invitation til dialog.

Men hvis du gør det rigtigt, så er det helt klart indsatsen værd!

Vil du have vores 10 Email Marketing Tips i din indbakke - så bare tilmeld dig herunder:

Torben Rasmussen

Direktør, partner